Kulturmødet Mors kan igen i år følges digitalt på grund af Corona-situationen.

Kulturprinsen løfter fanen for børns møde med kunst og kultur ved at præsentere to online-paneldebatter, hvor nødvendigheden af dette møde er omdrejningspunkt.

Fredag d. 20/08 2021 kl. 10.30 – 11.30: Nye tider og nye muligheder for kunst og kultur i skolen?

Der er i kølvandet på Corona skabt særlig opmærksomhed på børns trivsel. Alligevel er der stor forskel på, hvordan børn møder kunst og kultur i skolen. I denne debat spørger vi, hvordan kommuner kan kvalificere sine visioner for børns møde med kunsten og gøre det til en del aktiv del af den kommunale dagsorden? Skal der ildsjæle til eller kommunal og nationale strategier? Kan kunst og kultur være med til at sætte ny trivsel på dagsordenen efter det sidste års nedlukninger?

Paneldebatten præsenteres i samarbejde med Kulturprinsen og FOKUS – Forum for Kunst og Kultur i Skolen.

LÆS MERE OM DEBATTEN HER!

Fredag d. 20/08 2021 kl. 12.00 – 13.00: Kunst og kultur i dagtilbud

Der er en lang tradition for at bruge kunst og kultur i dagtilbud, og erfaringen er, at mødet med kunst og kultur gør noget ved børnene og for deres trivsel og fællesskaber. I projekt LegeKunst undersøger vi, om og hvordan kunst og kultur fremmer børns leg og dannelse.

Men kunst og kultur er ikke skabt til at fremme et pædagogisk formål, og leg og dannelse er også frie aktiviteter, der ikke lader sig styre af noget udefra. Hvorfor virker det så tilsyneladende så godt, når kunst og kultur møder de yngste?

LÆS MERE OM DEBATTEN HER!