v. Camilla Høg, leder

Jeg er ud af en kulturfattig familie. Hos os blev der ikke lagt vægt på kulturoplevelser – det lå simpelthen ikke naturligt til mine forældre. Men heldigvis havde jeg min mors faster Birgit. Hun introducerede mig for scenekunst og nærede min lyst til at opleve og prøve kræfter med kunst og kultur i alle afskygninger.

Det faldt på et tørt sted, for jeg var ikke til sport, men søgte i stedet bibliotekets overflødighedshorn af fortællinger og viden. Her var der plads til kreativitet, fantasi og rollelege, der tog afsæt i bøgerne og de store oplevelser, som jeg havde delt med faster Birgit. Der var blevet tændt en ild i mig, og den brænder stadig.

Men hvad med de børn, der ikke har en kultur-faster som min? Har de ikke også ret til at møde kunsten og kulturen i deres liv? Hvad sker der, hvis de ikke oplever billedkunst, litteratur, musik, teater og alle de andre kunstarter – og selv får lov at prøve dem af?

Fra prins til institut

Desværre er det ikke alle familier, der har samme sociale, økonomiske og geografiske muligheder. Som leder af Kulturprinsen er jeg derfor optaget af at give ALLE børn i samfundet mulighed for at deltage i kunst og kultur.

Kulturprinsen i Viborg har i mere end 20 år haft børnekultur som omdrejningspunkt. Ambitionerne og intentionerne for arbejdet med børnekultur har altid været tårnhøje i Viborg; det er dybt forankret i kommunens DNA.

Sidste år modtog vi tilskud fra Kulturministeriets udlodningsmidler. Det gav anledning til at revurdere vores virke. Fra efteråret bliver Kulturprinsen derfor til Institut for Børnekultur, hvor vi intensiverer vores indsats som en synlig national drivkraft inden for de børnekulturelle debatter. Vi vil sikre, at børnekulturen får en stærk stemme både lokalt og nationalt, og på både det pædagogiske og det kunstneriske område. Og vi vil være på forkant med udviklingen!

Er vi i gang med at skylle børnekulturen ud med badevandet?

Danmark har en lang og stolt tradition for børnekultur, men vi er i gang med at skylle den ud med badevandet. Børn i dag – især de alleryngste – svigtes, når det kommer til deres ret til at udforske og opleve kunst og kultur. De kunstpædagogiske kompetencer nedprioriteres på lærer- og pædagoguddannelserne. Det er ikke længere en del af uddannelserne at være kulturformidlere. Farvelægning af kopi-ark har overtaget for de fantastisk kaotiske børneoptog og institutionens egen teateropsætning. Børnekultur er blevet reduceret til flygtige og tilfældige øjeblikke. Hvorfor? Vi ved jo, at det virker.

Det gode børneliv

Fra mit synspunkt er børns møde med kunst og kultur så afgørende en brik i deres opvækst og dannelse, at vi bør tale meget mere om det. For kun en brøkdel af vores børn er privilegerede nok til at få mulighed for at udfolde sig gennem kunst og kultur i den rammesatte hverdag. Det gælder ikke mindst de alleryngste i daginstitutionerne. For børnenes kunst- og kulturoplevelser som små understøtter deres mulighed for udvikling i deres voksenliv.

Kunst og kultur er en nøgle til det gode børneliv. Det ved vi fra vores forskning og projekter på Kulturprinsen. Her oplever vi at børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber og skabe positive relationer, pludselig ses i et andet lys hos de andre børn og voksne, fordi kunsten og kulturen sætter dem i en anden kontekst. Det skaber succeser og relationer. Det giver bevægelse og dynamik i fællesskabet. Det giver grobund for dannelse – det åbner døren til at forstå sig selv og verden omkring sig.

Er det ikke det, vi ønsker for vores børn?

Det Børnekulturelle Arbejdsrum

Derfor optager det mig meget, hvordan al vores viden om den børnekulturelle praksis kan aktiveres og fremmes. Hvordan kommer vi fra gode intentioner til noget konkret, der reelt gør en forskel? Vi mangler et handlingsrum, hvor vi ikke bare mødes på tværs af sektorer, men sætter hinanden i stævne og kalder til handling.

Derfor har Kulturprinsen taget initiativ til Det Børnekulturelle Arbejdsrum i efteråret. Vores første møde kommer til at handle om kunst og kultur i dagtilbud. Her samler vi beslutningstagere fra hele landet og stærke kræfter fra dagtilbud, kunst- og kulturverdenen. Vi vil sætte handling bag ordene med det børnekulturelle fokus, der gør en forskel.

I det forum skal vi turde stille os selv de svære spørgsmål som for eksempel: Hvad giver det børn at være aktivt deltagende og oplevende i kunst og kultur? Hvordan sikrer vi, at kunst- og kulturindsatser for børn er af høj kvalitet i både pædagogisk og kunstnerisk forstand? Hvordan kan vi, gennem strategisk organisering, sikre at børn får lige adgang til at møde og deltage i kunst og kultur?

Det Børnekulturelle Arbejdsrum skal hjælpe os til at finde en fælles vej til effektfulde handlinger og løsninger på tværs af vores fagligheder. Målet er klart: Vi skal sikre, at ALLE børn møder kunsten og kulturen i deres hverdag.

Det er på tide at tage arbejdshandskerne på. Det skylder vi vores børn.