Institut for Børnekultur er samarbejdspartner på Kulturmødet 2021, hvor vi sætter børnekulturen øverst på dagsordenen!
Her kan du læse mere om de to samtaler, som Institut for Børnekultur præsenterer i forbindelse med Kulturmødet.

……………………………………………………………………………………………..

KUNST OG KULTUR I DAGTILBUD

Fredag d. 20/08 2021 kl. 12.00 – 13.00

Der er en lang tradition for at bruge kunst og kultur i dagtilbud, og erfaringen er, at mødet med kunst og kultur gør noget ved børnene og for deres trivsel og fællesskaber. I projekt LegeKunst undersøger vi, om og hvordan kunst og kultur fremmer børns leg og dannelse.

Men kunst og kultur er ikke skabt til at fremme et pædagogisk formål, og leg og dannelse er også frie aktiviteter, der ikke lader sig styre af noget udefra. Hvorfor virker det så tilsyneladende så godt, når kunst og kultur møder de yngste? Hvordan kan vi evaluere på, hvornår disse møder skaber kvalitet i dagtilbud og hvornår de ikke gør? Er dette møde et bud på, hvordan kunst og kultur kan være samfundsnyttig? Skal der mere fokus på kunstnerisk kunnen ind på pædagoguddannelsen?

Vært: Christian Have
Deltagere:
Lars Geer Hammershøj, lektor Institut for uddannelse og pædagogik DPU
Tobias Lindeberg, udviklingschef Tænketanken DEA
Eva Meyer, dagtilbudsleder Helsingør
Randi Bjørndal Jensen, uddannelsesleder Københavns Professionshøjskole
Zenia Stampe, kulturordfører Radikale Venstre
Kasper Sand Kjær, kulturordfører Socialdemokratiet
Serine Sinding Yde, selvstændig billedkunstner

Se “Kunst og Kultur i dagtilbud” live – klik her

BØRNS MØDE MED KUNSTEN

Fredag d. 20/08 2021 kl. 10.30 – 11.30

Der er i kølvandet på Corona skabt særlig opmærksomhed på børns trivsel. Alligevel er der stor forskel på, hvordan børn møder kunst og kultur i skolen. I denne debat spørger vi, hvordan kommuner kan kvalificere sine visioner for børns møde med kunsten og gøre det til en del aktiv del af den kommunale dagsorden? Skal der ildsjæle til eller kommunal og nationale strategier? Kan kunst og kultur være med til at sætte ny trivsel på dagsordenen efter det sidste års nedlukninger?

Paneldebatten præsenteres i samarbejde med Institut for Børnekultur og FOKUS – Forum for Kunst og Kultur i Skolen.

Vært: Anja Bo
Deltagere:
Carsten Rasmussen, borgmester Lejre Kommune
Kjeld Nørmark Thrane, Formand for Udvalget for Kultur og Fritid Haderslev Kommune
Ulla Visbech, kulturchef Esbjerg Kommune
Ole Priess, skoleleder Holstebro Kommune
Tine Agenskov, lærer og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse
Tina Tarpgaard, koreograf og formand Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg
Anne Line Svelle, børnekulturkoordinator Aarhus kommune og forperson for FABUK, Foreningen Af Børne- og UngeKulturkonsulenter i Danmark

Se “Nye tider og nye muligheder for kunst og kultur i skolen?” live – klik her