PROJEKTETS PARTNERE

Kulturprinsen (projektleder)

Børns Møde Med Kunsten

DELTAGENDE SKOLER

Rolf Krake Skolen i Holstebro

Christinelyst og Klinkby Skole i Lemvig

Brændgaardskolen i Herning

Hedegårdsskolen i Brønderslev

Fjerritslev Skole i Jammerbugt

Skole i Rebild Kommune (endnu uafklaret).

KONTAKT

Projektleder
Maria Bach-Boserup
Tlf. (+45) 27 60 14 15
bos@kulturprinsen.dk

PROJEKTPERIODE

januar 2024 – december 2024

HVEM STØTTER FUTURAMA?

FRIMOD er støttet af Spar Nord Fonden med 597.600 kr.

KUNSTEN RYKKER IND I SKOLENS FRITIDSRUM

I januar 2024 startede Kulturprinsen et nyt projekt, der skal kaste lys over kunstens potentiale i den fritidspædagogiske praksis. Med projektet FRIMOD får skolefritidsordninger på seks skoler i Region Midt og Region Nord mulighed for at undersøge og afprøve nye veje til børns trivsel og fællesskaber ved at inddrage kompetencer og faglige greb fra kunstens verden. Det kommer til at foregå i et tværfagligt samarbejde med professionelle kunstnere, arkitekter og scenografer.

Projektet er støttet af Spar Nord Fonden og udføres i tæt samarbejde med Børns Møde Med Kunsten i Region Nord. Det retter sig mod SFO’en som et frirum, hvor børn på tværs af klasser og alderstrin kan danne nye relationer og deltage på nye måder.

Fritidspædagogikkens potentiale
Der er i den seneste tid kommet et større fokus på fritidspædagogikken som en vigtig medspiller i skolernes arbejde med trivsel og fællesskaber. Det kommer blandt andet frem i en ny rapport fra DPU, som konkluderer, at SFO’en rummer et særligt potentiale som det rum, hvor børnene kan vælge aktiviteter fra og til, og hvor de selv har indflydelse på, hvilke aktiviteter og lege de vil indgå i. Rapporten peger især på pædagogerne som dem, der skaber rammerne om fællesskaberne med fokus på børnenes trivsel.

FRIMOD er rettet mod den fritidspædagogiske praksis og undersøger det tværprofessionelle samspil mellem kunst og pædagogik som en vej til at fremme fællesskaber og trivsel. Projektet involverer udøvende kunstnere, arkitekter og scenografer, der skal være med til at indtænke SFO’ens fysiske hverdagsrum som et led i det pædagogiske arbejde. Ved at inddrage kompetencer fra både kunstens, arkitekturens og scenografiens verden er målet med projektet at være med til at skabe trygge hverdagsmiljøer, der fordrer nye udfoldelses- og deltagelsesmuligheder hos børnene.

Konference d. 18. november
Som afslutning på projektet afholdes en konference på VIA University College – Campus Viborg. Programmet kommer i august.
Se Save The Date