Kunst og kreativitet er to helt særlige frø, når man vil skabe grobunden for inkluderende læringsmiljøer.
Derfor er det med stor glæde, at vi kan løfte sløret for vores nye Erasmus+-projekt ”Talent Tales for Inclusion”. Her dykker vi, sammen med den ungarske skole Kreativ Iskola, ned i, hvordan kunst og kreativitet kan bidrage i specialundervisning.
Kreativ Iskola har base i Budapest og arbejder med, hvordan kunst og æstetiske processer kan være med til at skabe inkluderende læringsmiljøer for elever med bl.a. autisme og andre særlige behov.
Vi glæder os til at tage hul på samarbejdet, og begejstringen er, som man kan se, ikke til at tage fejl af!