Få et gratis intensivt forløb med en professionel kunstner på skolen, som afsluttes til ’Snapsting for Børn’, hvor eleverne formidler alt det, de har lært, videre til andre børn.
I uge 25 afholdes der traditionen tro ’Snapsting for Børn’ på Borgvold, hvor skoler og dagtilbud kan tilmelde sig en lang række workshops med mange forskellige kunstnere. Skolerne kan nu – som optakt til ’Snapsting for Børn’ – booke et gratis forløb med en kunstner på skolen. Forløbet afsluttes til ’Snapsting for Børn’, hvor jeres børn videreformidler det, de har lært og oplevet, til andre børn på Borgvold.
Konceptet blev afprøvet første gang i 2016, og det var en kæmpe succes. Lærere og kunstnere oplevede, at eleverne tog et stort ansvar, var meget selvstændige og dag for dag voksede med opgaven. Også elevernes egen refleksion over den kunstneriske praksis blev styrket betragteligt gennem videreformidlingen til andre børn. Læs mere om Kunstnerassistent-projektet fra 2016 på Kulturprinsens hjemmesiden her.
Der er 7 forløb at vælge imellem, som har afsæt i dans, teater, billedkunst, musik, installation, performance og animation. Alle forløb vil – i samarbejde med læreren – kunne tilpasses alle fag.
Læs en beskrivelse af alle forløb her – Kunstnerassistenter_Snapsting for børn 2017 inkl. en samlet tidsplan for projektet.
Materialet kan også downloades fra KLC-Viborg her.
Deadline for tilmelding er: onsdag 22. marts til dora@kulturprinsen.dk
Vil du se mere fra vores fantastiske uger på Borgvold i forbindelse med Snapsting for Børn, så kan du følge vores YouTube-kanal her.