Sange til Verden er en videreudvikling af de inspirerende samarbejder, som er opnået i forbindelse med Ønskelandet til Børneåbningen af Aarhus 2017.
Interview med Ulla Voss Gjesing, Centerchef ved Institut for Børnekultur, bragt på Silkeborg Regionale TV, juli 2019
Unge skriver Sange til Verden
Sange til Verden er et regionalt projekt i Region Midtjylland, der tager udgangspunkt i syv nye sange, som er skrevet af unge MGK-elever fra MGK Øst og MGK Midt-Vest på baggrund af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Sange til Verden lægger op til at sanseliggøre FN’s verdensmål i børnehøjde og medvirke til at vække håb om en lysere fremtid. De syv nykomponerede sange skaber en række sanselige, følelsesmæssige og konkrete billeder på nogle af de 17 Verdensmål, som børn kan synge med på og relatere til deres eget liv.
Værksteder med Verdensmål
Sangene danner desuden grundlag for Værksteder med Verdensmål, hvor børn og unge i løbet af foråret 2019 forholder sig til Verdensmålene og udtrykker sig gennem kunstneriske og kreative værksteder samt lokale arrangementer i hele Region Midtjylland.
Undervisningsmateriale til dagtilbud og skole
Institut for Børnekultur har udviklet et inspirationskatalog med sangtekster, noder og idéer til Værksteder med Verdensmål, inviterer til workshops for lærer og pædagoger og tilbyder desuden lokal sparring i forhold til bl.a. æstetiske læreprocesser.
Med vores kurser og materialer ønsker vi at inspirere alle til at kaste sig ud i kreative værksteder med børn og skabe møder mellem lokale kulturaktører. Inspirationen skal engagere børn og voksne samt give plads til, at børnenes egne udtryk og ideer kommer i spil.
Du kan se og downloade inspirationsmateriale her.
Europæiske Kulturregions festivaluger 2019: GENOPDAG
Sange til Verden kulminerer med events og koncerter i forbindelse med GENOPDAG festivalen i uge 23/24, hvor man bl.a. kan opleve koncerter med samarbejdspartneren Aarhus Jazz Orchestra, der sammen med regionens børn vil opføre sangene, samtidig med at børnenes udtryk fra Værksteder med Verdensmål indgår som del af oplevelsen.
Bag projektet
Bag Sange til Verden står Institut for Børnekultur som projektejer, BUM – Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland samt Aarhus Jazz Orchestra.
Projektet er udviklet med økonomisk støtte fra Fonden Aarhus 2017 og Region Midtjylland.
Tak til MGK Midt-Vest og MGK Øst for deres bidrag til realiseringen af sangskrivernes værker.
Gratis kurser
Som en del af Sange til Verden udbyder Institut for Børnekultur en række gratis kurser rundt om i regionen for lærere, pædagoger, kulturformidlere, kulturskolelærere og andre, som skal ud at arbejde med sangene og kreative Værksteder med Verdensmål i skoler, børnehaver, mv.
Find mere information her
På www.bumkultur/sange-til-verden kan du læse mere om projektet og hente inspirations-materiale.
Klik her for at læse mere om Sange til Verden