Projektet skal aktivere og motivere kulturelt interesserede unge som medskabende (cocreative) unge-ambassadører omkring kulturinstitutioner i Viborg Kommune. Dannelsen af ungegrupper med udgangspunkt i institutionernes egenart, og derved også i de unges interesser, giver unge mellem 15 og 25 år mulighed for at udvikle deres ideer og ønsker til konkrete kulturelle arrangementer/aktiviteter for alle unge i området. På den måde får kulturinstitutionerne kendskab til de unges interesser og ønsker, og samtidig får de unge et tilhørsforhold til kulturinstitutionerne ligesom institutionerne bliver synlige for unge generelt i Viborg Kommune.

Medarbejdere på de deltagende kulturinstitutioner står til rådighed for deres egen ungegruppe i projektudviklingsprocessen. Udover aktiv inddragelse af alle parter, formidler alle deltagere gennem deres egne netværk og videndeler i projektet med henblik på at skabe modeller til brug for andre kulturinstitutioner. Inden for projektperioden diskuteres og implementeres veje til forankring af medskabende unge i byens kulturliv fremover.

Læs mere om CoCreating Culture på side 7 i Krøllede Hjerner 2014 (digitalt magasin)

Projektet er støttet af Børnekulturens Netværk