KULT er et landsdækkende projekt, der har det ædle formål at styrke daginstitutionsbørns møde med kunst og kultur både kvalitativt og kvantitativt.
Mødet med kunst og kultur er en naturlig del af barnets tidlige socialisering og en god investering i små børns helbred og sociale og kulturelle udvikling. Gevinsten ved at lade børn se på billedkunst, høre musik, historiefortælling og opleve dans, teater og kulturarvsformidling er dobbelt: Barnet får i kraft af selve oplevelsen nogle stærke, værdifulde impulser, der har værdi i sig selv her og nu, men som også kan inspirere til nye lege, fortællinger og aktiviteter, der – støttet af pædagogen – både skaber glæde og kan være trin på barnets vej frem mod dets nærmeste udviklingszone (Vygotski).
Oplevelser af kunst og kultur kan umiddelbart være både oplivende, ’sjove’ og inspirerende. Ønsker man imidlertid at lade museums- og teaterbesøg m.v. sætte sig spor ud over ’det magiske nu’, kræver det, at børnene selv får mulighed for aktivt at tilegne sig de kunstneriske formsprog. Jo bedre man mestrer sine sprog (det gælder alle former for sprog), jo mere præcist og differentieret kan man forstå sin verden og udtrykke sig om den.
Som en del af projektet KULT gav Trut&Lut koncert i Tumlelunden, Viborg – Se filmen her.
Pædagogens roller
Som pædagog og kulturformidler har man flere roller i forhold til barnets kulturmøde. I KULT-projektet har vi særlig fokus på tre af rollerne:
- Kulturformidler
Pædagogen introducerer børnene til kunst og kultur, læser/fortæller f.eks. eventyr, går med i teateret og på museet.
- Igangsætter
Pædagogen sætter æstetiske aktiviteter i gang med børnene, digter f.eks. eventyr og spiller teater for eller sammen med dem.
- Rammeskaber
Pædagogen støtter og faciliterer børnenes egne lege og æstetiske aktiviteter, indretter f.eks. et eventyrrum, hvor børnene kan lege eventyr, eller et værksted, hvor børnene må male, et it-rum, hvor børnene selv kan lave fortællinger i f.eks. Book Creator, iMovie – eller hvad der nu er børnenes aktuelle interesser.
Sommerfuglen
I Kult-projektet udspiller disse roller sig i tre faser:
- Inspirationsfasen (impuls, stemthed)
- Oplevelsesfasen (kunst- og kulturmødet)
- Bearbejdningsfasen (fordybelse)
Fra indtryk til udtryk
Mellem indtryk og udtryk transformeres barnets oplevelser til viden og identitet via et æstetisk medie. Det betyder på almindeligt dansk, at barnet, der via pædagogen får interesse for f.eks. vikinger, og som derefter oplever vikingeudstillingen direkte for til sidst at bearbejde oplevelsen gennem leg, tegning, fortælling, sang osv. (æstetiske medier) i pædagogens rammesætning, opnår ny viden og kunnen inden for feltet. Og derved kommer barnet jo samidigt til at opleve sig som én, der ved om og kan noget inden for temaet vikinger, hvilket stimulerer dets identitetsudvikling. Når det lykkes, vil det efterfølgende kunne aflæses af barnets lege og (selv-)fortællinger, uanset medie.
Modellen nedenfor forstås nemmest, hvis man tænker sig en konkret oplevelse:
Der er cirkus i byen, institutionen har fået nogle gratis billetter, og pædagogen har som impulsgiver fortalt om, hvad cirkus er, vist fotos, afspillet cirkusmusik og et par dage før forestillingen taget børnene med hen på pladsen for at se på telte og dyr (inspirationsfasen).
Efter forestillingen (oplevelsesfasen) og tilbage igen i institutionen får børnene lov at tegne det, de syntes var mest spændende ved cirkus: deres indtryk (bearbejdningsfasen). I dialog med pædagogen, der også hjælper lidt med det tegnetekniske, får børnene efterhånden udtrykt sig om deres cirkusindtryk. Via tegnemediet når indtrykkene gradvist deres ’endelige fornemmede form’, og børnene er tilfredse. Formen er dog ikke mere ’endelig’, end den kan gentages og måske forbedres ved en senere lejlighed.
