Kunst og kreativitet udvikles som metode til at modtage nye børn og forældre og styrke deres trivsel. Metoden anvendes i daginstitutioner, som er præget af sociale og sproglige udfordringer.

Daginstitutionerne Børnehuset Kokholm og Unoden, som begge er udfordret af at være placeret i boligområder, der er præget af kulturel diversitet. I samarbejde med Institut for Børnekultur er formålet at udvikle metoder til at anvende kreative processer i modtagelsen af nye børn og deres forældre i områder, hvor sproget kan være en udfordring.

 

Kunstnere og pædagoger udvikler i fællesskab

Formålet er at udvikle en metode til få et fælles sprog for både børn og forældre uanset etnicitet og social baggrund. Med udgangspunkt i daginstitutionens eksisterende traditioner og aktiviteter (fx morgensang, motionsløb, dialogisk læsning) vil der være særlig fokus på

Kunstnere og pædagoger udvikler sunde fællesskaber gennem kreative processer med det formål:

  • at styrke trivsel hos nye børn og deres forældre – uafhængig af sociale baggrunde og etnicitet.
  • at give forældrene mulighed for at præge til institutionens diversitet med bidrag fra deres kultur (fortællinger, musik, mad osv.).

Projektet i tre faser:

  • Fase 1: Tværfagligt møde
    Møde mellem pædagoger og kunstnere med henblik på at skabe nye kreative arbejdsformer, som er anvendelige i det pædagogiske arbejde med skabende og sunde fællesskaber. Kunstnerne skal komme kontinuerligt i projektets begyndelse og midten. Der skabes en undersøgelsesfase, hvor børnene udtrykker deres viden, optagethed og nysgerrighed på det kunstneriske udtryk og hvor forældrene kan byde ind med deres udtryk.

 

  • Fase 2: Læring i praksis
    Pædagogerne skal opøve nye arbejdsformer og klædes på til at være superbrugere i deres institution i et samarbejde med kunstnerne. Der arbejdes med aktioner og aktionslæring i institutionerne, for at videreudvikle på ideer og metoder gennem en metodisk refleksions- og feedbackkultur i institutionen.

 

  • Fase 3: Videndeling og forankring
    Jobbytte imellem de 2 institutioner og praksisudveksling gennem besøg i hinandens institutioner med egen gruppe af børn. Som redskaber bruges iPads og digitalkameras samt visualiseringer/fotos/filmklip for at nærme os en ”tolkfri kommunikation” og vise fællesskabets styrke i de æstetiske læreprocesser, samt vise forældrene, at deres børn trives.

Metoderne skal kunne anvendes andre steder med boligområder, der er præget af kulturel diversitet.

Pædagogstuderende fra VIA Pædagoguddannelsen i Viborg får mulighed for at skrive bacheloropgave ifm. projektet. Projektet dokumenteres via fotos, videos og logbøger, og evalueres på et afsluttende møde med alle deltagere.

 

Teoretisk forforståelse

Ifølge Austring (2006) er æstetisk læring en af tre læringsmåder der fremmer socialiseringen. Gennem leg, musik, drama, tegning, fortælling/oplæsning kommer børn i berøring med omverdenens æstetiske formtilbud. Barnet kan bearbejde sine indtryk af sin omverden og udtrykke sig via æstetik. Den æstetiske læringsmåde giver hermed barnet en helt nødvendig og identitetsskabende forståelse af sig selv og verden. I æstetisk produktion frembringer man noget, man kan se, høre, føle, lugte, smage. Efter Drotner (1999) rummer den æstetiske praksis tre niveauer: det individuelle niveau (at eksperimentere med sin egen identitet); det sociale niveau, (at skabe noget sammen med andre); og det kulturelle niveau (æstetisk udtryk/symboltolkning er forbundet med ens kulturelle og sociale baggrund).