Spil Dansk Dagen har udviklet sig til årets største musikbegivenhed, og også i Viborg går det løs med en række musikarrangementer – her for børn og unge.
Viborg er i år Spil Dansk kommune, og i halen på den nye børnekulturstrategi har Viborg Kommune prioriteret, at det er børnene og de unge, som skal have glæde af arrangementerne. Musikudvalget, under den nye børnekulturstrategi, er den lokale koordinator på Spil Dansk pakken, og glæder sig over at kunne tilbyde musikarrangementer af høj kvalitet til børn og unge i forskellige aldre.
Musikudvalget er en selvstændig tværgående arbejdsgruppe med deltagelse fra musiklivet,
Viborg Musikskole, folkeskolen, klub- og dagtilbudsområdet samt biblioteket. Udvalget er forankret i Institut for Børnekultur.
Spil Dansk Dagen arrangeres for 14. gang, og sidste år satte dagen igen rekord med hele 1352 indslag i kalenderen. Nærmest alle danskere har mulighed for at deltage i et arrangement lige rundt om hjørnet, for musikken spiller overalt i landet. Samtidig kan man høre dansk produceret musik både på DRs kanaler og en lang række radiostationer.
Spil Dansk Dagen har oplevet så voldsomt vokseværk, at der at der nu spilles dansk i hele uge 44, så alle kan nå at få deres arrangementer med.
Læs mere om Spil Dansk Dagen på www.spildansk.dk
Spil Dansk i Viborg – program:
Heksen Emaralda
Onsdag den 29. oktober 2014 på Paletten.
Koncerten er for inviterede børn fra Børnehaven Teglgården, Børnehaven Spurvehuset, Børnehuset Sct. Mogensgade og Børnehaven Ellekonebakken.
Læs mere her (PDF)
Kvindelige forbilleder med Signe Bisgaard
Onsdag den 5. november på Viborg Katedralskole
Endnu ikke programsat:
Koda Skolekontakt arrangement med 6. klasse på Søndre Skole
‘Lydfelt’ workshop Hans Sydow og Rasmus Zwicki med elever på Løgstrup skole
‘I sætter ord på musikken’ musikdebat med og for unge, arrangeret af Kulturjægerne